Seværdigheder

Lokale seværdigheder

 

 

Du og dine gæster har mulighed for at "strække benene" og i kort gå- eller køreafstand fra forsamlingshuset besøge nogle af de lokale seværdigheder. Nedenfor er nogle perler, som er et besøg værd hele året rundt. Klik på Google Street View og/eller Google Maps og gå på virtuel opdagelse og se ruten dertil i forhold til forsamlingshuset.

Viby Forsamlingshus

 

- det hyggelige samlingssted på Hindsholm

 

Måle Bakke

Afstand: 1 km

Udsigtspunktet Måle Bakke (36 m over havet) mellem landsbyerne Måle og Viby. Fredet i 1953. Fra toppen storslået udsigt over Storebælt og i baggrunden bl.a. Romsø, Storebæltsbroen og Sjælland. Geologisk set er bakkerne ”drumlins” og dannet under en gletsjer, som i istiden bredte sig op gennem Storebælt og videre op til Samsø og Mols.

Viby Kirke og landsby

Afstand: 750 m

Viby landsby regnes med god grund for Danmarks bedst bevarede landsby. Langt de fleste gårde er fredede. Viby Kirke er opført i 1340 af munkesten. Omkring 1760 fik kirken over sakristiet et tårn i bindingsværk med valmtag og lille spåntækket spir. Midt i 1800-tallet kom en tilbygning med kuppeltag med mørk kobberbelægning syd for tårnet.

Viby Mølle

Afstand: 1 km

Viby Mølle er en af Danmarks største og bedst bevarede opført i 1852 som en ottekantet vindmølle af hollandsk type med galleri. Undermøllen er i pudset granit. Overmøllen er i træ og er beklædt med spån lige som den løgformede hat. Møllen er bygget som kornmølle og var i drift indtil 1956. Restaureret 1987-88. Møllen er i funktion ved særlige lejligheder.

Google Street View findes ikke

Bøgebjerg Strand

Afstand: 2,3 km

Bøgebjerg Strand er en af de smukke strande på Hindsholm med vid udsigt over Storebælt. Netop her kan man køre på vejen langs stranden og forskellige steder slå stole op, nyde kaffen, udsigten, luften, havet og himlen. Desuden er stranden børnevenlig med lavt vand og sandrevler. Mod nord er der mellemstore sten, mens der

længere sydpå er mere sand.